Profil

 

Virksomheden har siden grundlæggelsen i 1991 opnået stor ekspertise inden for projektering og tilsyn med byggeopgaver og har udført over 300 betydelige projekter. Opgaverne er udført for kunder og samarbejdspartnere i Danmark samt en række andre lande, blandt andet Tyskland, Rusland og Ægypten.
Svend Poulsen A/S er i dag registreret som arkitektfirma i Tyskland og virksomheden har igennem et betydeligt antal veludførte opgaver oparbejdet en stor kompetence i projektering efter DIN-normerne.
I Danmark er opgaverne geografisk placeret i alle landsdele og vi indgår i projekter med bygherrer fra den private samt den kommunale, amtslige og institutionelle sektor.

Svend Poulsen A/S udfører professionel rådgivning igennem alle faser af moderne byggeprojekter. Det vil sige ved projektering og planlægning, ved tilsynsopgaver i forbindelse med byggeriet, samt ved aflevering og godkendelse af det færdige projekt.
Det er virksomhedens varemærke, at vore kunder udover en kompetent og fleksibel samarbejdspartner, får økonomiske løsninger – både med hensyn til byggeomkostninger og rådgivningshonorarer.
Denne forretningsfilosofi har medført, at vi i dag har opbygget gode og professionelle relationer til en lang række faste kunder, samt at vi har et stadig stigende antal erhvervskunder inden for blandt andet byggebranchen.