COVID-19 OPDATERING: Sikkerhed og sundhed er vores største prioritet og vi følger aktivt alle retningslinjer fra myndighederne. Læs mere i nyheder.

Dagslyssimuleringer og belysningsteknik

Dagslyssimuleringer og belysningsteknik

Dokumentation, æstetik og komfort 

Den rigtige belysning har stor betydning for både indeklima og komfort og brugen af kunstigt lys og dagslys skal spille sammen med bygningens andre elementer såsom energi og indeklima for at give et optimalt, miljøvenligt og funktionelt resultat. 

Svend Poulsen A/S kan tilbyde beregninger af dagslys i henhold til bygningsreglementet samt udarbejde dokumentation til myndighederne ved opstart af ethvert byggeri. Dette står i direkte forbindelse med vores analyser af indeklimaet, da dagslys og overophedning går hånd i hånd og det derfor er vigtigt, at de to parametre sammenstilles tidligt i forløbet. Vi kan give rådgivning om brug og placering af forskellige lyskilder både fra et praktisk og et æstetisk perspektiv. Desuden udarbejder vi simuleringer af dagslys i henhold til dokumentation til bæredygtighedscertificering.  

Hos Svend Poulsen A/S har vi styr på dokumentationen af alle vores beregninger og dette sikrer en høj kvalitet for vores kunder. Det er ofte en udfordring at sammensætte et projekt som både ingeniør, arkitekt og entreprenør er tilfredse med, da alle tre parter har forskellige tilgange og forskellige krav de gerne vil have opfyldt. Derfor lægger vi stor vægt på kommunikation og forventningsafstemning imellem alle parter, således at vi får et projekt som alle involverede er glade for og som kan holde i lang tid fremover. 

VIL DU VIDE MERE?​

Hos Svend Poulsen A/S har vi stor erfaring med og seneste viden om alle byggeriets faser. Vi sætter en ære i at levere rentabelt og bygbart kvalitetsbyggeri.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring omkring opgaver, ydelser eller partnerskab.

Copyright © 2020 Svend Poulsen A/S | Udviklet af Animedia 
Scroll til toppen